Sawelco nomineret til Årets Iværksætter i Hedensted Kommune

Vi er stolte over at meddele, at Sawelco ApS er blandt de tre finalister til Årets Iværksætterpris i Hedensted Kommune. Vinderen afsløres ved kommunens nytårskur den 8. januar 2025 på BGI Akademiet i Hornsyld.

Nytårskuren er en årlig begivenhed, hvor Hedensted Kommune hylder lokale virksomheder for deres bemærkelsesværdige præstationer. Udover iværksætterprisen uddeles også erhvervsprisen, bæredygtighedsprisen og CSR-prisen.

At være blandt de nominerede er en stor ære for os, og vi ser frem til at deltage i nytårskuren sammen med andre inspirerende virksomheder fra kommunen. Vi vil naturligvis holde vores netværk opdateret om resultatet af prisuddelingen.

Vi ønsker alle et godt nytår og takker for den støtte, vi har modtaget på vores rejse.

Andre nyheder fra Sawelco