Om Sawelco

Hvem er Sawelco ApS?

Hos Sawelco designer og producerer vi tekniske løsninger, der kombinerer funktionalitet og æstetik.

Vi mener, at vores produkter ikke blot skal opfylde deres tekniske formål, men også tilføje værdi til de omgivelser, de indgår i. Uanset om vores teknikskabe placeres i naturskønne landskaber, travle bymiljøer eller industrielle omgivelser, sørger vi for, at de harmonerer med omgivelserne.

Vi tager hensyn til det omkringliggende landskab og den arkitektoniske kontekst i alt, hvad vi laver. Ved at bruge holdbare materialer samt skræddersy tilpasninger, farver og kombinationer, skaber vi produkter, der forener diskretion, elegance og lang holdbarhed. Vores teknikskabe er designet til at modstå tidens tand og samtidig bidrage til et positivt arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed og komfort.

Vi er stolte af at levere danske kvalitetsprodukter, der er udviklet og fremstillet lokalt med omhu og ansvarlighed.

Rasmus Kjeldahl Noer

Grundlægger & Ejer // Salg & Produktion

Rasmus startede RKN Montage i 2019 med en drøm om at drive sin egen virksomhed og levere løsninger på sin egen måde. Med mange års erfaring inden for autobranchen, brand og redning, landbrug, smedearbejde og montagejobs har Rasmus opbygget en bred vifte af kompetencer.